For snart ti år siden begyndte der at dukke nogle scripts op, som var lige til at sætte på hjemmesiden, og så var det ellers bare med at udfylde en formular, klikke og indsætte et billede, og så var der indhold på siden.
Systemet blev kaldt Website Content Management System, eller CMS.
Blandt de første var PHPNuke, men systemet kunne godt have en tendens til at blive for tungt, for der var utallige muligheder for moduler og funktioner. Der kom lettere systemer på markedet, heriblandt det danske CMSimple, som også har fået en stor succes i udlandet.
Et CMS som Joomla er også meget populært. Jeg har prøvet en del af disse Website Content Management Systems, men der er et, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og som snart er på de fleste af vores domæner.
Superlet at bruge et Website Content Management System
Hvor vi før i tiden brugte timer og dage på at lave et site fra grunden med HTML, CSS, PHP og MySQL, så bruger vi nu kun få minutter på at sætte noget mindst lige så godt online.
Mit foretrukne CMS er WordPress. Ja, det er rigtigt, det er en blog, men hvis du fjerner datoerne, og fx kun bruger sider (Pages), så kan et blogscript sagtens bruges som Content Management System.
Du finder alle mulige temaer til WordPress, både klar til reklamer, helt enkle, med billeder, klar til video og meget andet. Mange webdesignere, der har lavet WordPress themes, har gjort sig umage med koden, så den overholder standarden fra W3C.
Og der er ikke noget system, der er lettere at sætte op end WordPress-scriptet.
Upload, indtast nogle oplysninger, og du er kørende. På mange webhoteller tilbyder de endda muligheder for at gøre det endnu lettere med et system, der hedder Fantastico.
Opdatering af blogscriptet er også uhyre nemt nu. Du klikker på et link, og så kører det.
Alt, hvad du behøver at bekymre dig om, er at få indhold på sitet. Alt det tekniske er klaret for dig.
Og så er der uanede muligheder for at indsætte plugins (udvidelser af programmet), som kan klare alle mulige smarte opgaver på din blog.
Med hensyn til valg af Website Content Management System er der ikke noget at rafle om for mig. Jeg vælger WordPress. Hver gang!

{ 6 } Comments
WordPress, super som blog.
Joomla – all the way, hvis du vil bygge et website – alene grundet de enorme mængder plugins, themes o.lign der er til systemet.
Drupal – mindre supporteret, men langt mere agilt – det kræver kodearbejde at sætte det op, men friheden er som sagt større.
Alle 3 CMS’er er php-baseret.
Just my 5 cents.
Hejsa
Ja, det er lidt religion det her. WordPress er for blog og god til det. Det er bare også blevet godt som et cms med mange gode plugins. Og så er det praktisk nok en blog, når nu ønsket om at blogge senere melder sig, hvis det ønske nu skulle melde sig :O)
Jeg har prøvet Joomla. Måske kan det umiddelbart virke lettere at gå til inde i kontrolpanelet. Der er gode plugins til WordPress, der gør kontrolpanelet der let at finde rundt i.
Jeg bruger f.eks. selv en plugin, der samler de vigtigste funktioner for kundens drift af siden i et panel i højre side. Og dette panel er meget fleksibelt, så det kan rettes ind efter kundens behov, når kunden får nye behov.
Det var så lidt tanker fra mig…
Har I et forslag til hvor/hvad man starter med, hvis man vil i gang med Joomla?
Jeg ved, at den franske socialdemokratiske præsidentkandidat Ségolène Royal lige har betalt 42.000 euro til sin kæreste (dog ikke ud af egen lomme, selvfølgelig) for at lave hendes site med Joomla. Sitet er til grin i hele Frankrig. Forsidens title-tag er fx “index” – http://www.desirsdavenir.com – bemærk knappen øverst – “Cliquez ici” (klik her) – som ikke virker. Du kan måske spørge ham? ;->
Nå, spøg til side … jeg ved, at der findes en bog om Joomla, men jeg har ikke selv læst den. Jeg downloadede bare scriptet i sin tid, fandt en template til og brugte det. De grundlæggende funktioner er lige til at finde ud af.
Det gik nemt med at installere det. Nu tror jeg bare jeg vil prøve mig lidt frem og se hvordan det virker.
Ja, held og lykke
Skriv en kommentar
Læs evt. om, hvordan du får dit billede på ved kommentaren.