Skip to content

E-mail – Syv simple måder at få styr på indbakken

Har du en proppet indbakke i dit e-mail-program, og du aner ikke, hvordan du kommer igennem dem og ender med en tom indbakke?

Her kommer 7 enkle måder at få styr på indbakken:

1. Opret filtre

Meget af den e-mail, vi modtager, kan sorteres efter afsender eller emne. Find ud af, hvordan dit postprogram virker, og opret filtre. Fremover vil der kun være meget lidt post, der ryger i indbakken. Resten er filtreret på plads automatisk, og du kan hurtigt få overblik og vælge, hvad du skal beskæftige dig med først.

2. Slet det hele

Drastisk, fristende og effektivt. Lidt for effektivt måske ;-) Du vil nok fortryde det, men jeg må indrømme, at jeg af og til selv har haft lyst til at ty til denne mulighed.

3. Flyt indholdet, og tag det lidt ad gangen

Flyt alle mails fra indbakken over i en midlertidig mappe. Herefter kan du tage det lidt ad gange med at komme igennem bunken. Du kan fx dele mail-mængden op i mindre bidder ved at vælge en bestemt dato, eller en enkelt afsender eller lignende. Hvert delskridt vil føles som en sejr, og du vil hurtigt blive motiveret til at komme igennem bunken.

4. Få nogen til at hjælpe dig

Bestik nogen til at hjælpe dig. Måske har du store børn eller gode venner, som gerne vil hjælpe. Du kan belønne med lommepenge, produkter, småkager eller hvad, der nu passer dig og modtageren.

5. Brug spamfiltre

Ved at bruge effektive spamfiltre vil du kunne slippe af med meget af posten fra din indbakke. Tippet virker både her og nu og i fremtiden.

6. Opret sluser

Mange webhoteller tilbyder boxtrapper, som vil bede afsenderen om at bekræfte, at der er tale om en virkelig person. Hermed slipper du af med mere spam, end hvis du kun bruger spamfiltre.

7. Få mindre post

Jeps, indlysende, men ikke desto mindre noget, du skal tænke kraftigt over. Du kan få mindre post ved at framelde dig nyhedsbreve, du ikke læser, eller ved at have en support-funktion på nettet i stedet for at modtage folks spørgsmål per e-mail.

Nu har du lidt at vælge imellem, når du skal have styr på e-mail-mængden. God arbejdslyst!

{ 2 } Comments

  1. Henrik Blunck | 10-01-2009 at 16:22 | Permalink

    Super velskrevet indlæg. Hvis bare folk lyttede til dette tip, ville de nedbringe tiden de bruger på e-mails ganske betragteligt. :-)

    For mit eget vedkommende er det Thunderbird der viser hvad webhotellets spamfilter tæller som spamlevel, men intet bliver sorteret fra automatisk.

    Jeg har, ligesom med The Bat! da jeg brugte det, valgt, at det er MIN filtrering som afgør hvad der slettes. Alt kører supergodt, og jeg genkender derfor samtlige tips som værende effektive.

    Omend tippet om at slette alt nok var lidt drastisk. ;-)

  2. Britt Malka | 10-01-2009 at 19:46 | Permalink

    Taak :-)

Skriv en kommentar

Læs evt. om, hvordan du får dit billede på ved kommentaren.

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *
*