Skip to content

Super platform-uafhængig filstyring med FTP og meget andet

I gamle dage havde vi rigtige nørder Windows Commander installeret på computeren. Siden fik de forbud mod at kalde den det, og de skiftede navn, men jeg har glemt deres nye navn. Jeg er også gået over til Mac, og dermed faldt behovet for en ekstra filstyrings-service (søgning er usandsynligt hurtigt på en Mac).

Men dette program ser nu alligevel interessant ud. Med det kan du hurtigt få overblik over dine filer, kopiere, flytte, omdøbe eller e-maile filer, oprette mapper, gennemse eller oprette zip-, rar- osv. mange andre filer (og pakke dem ud). Du kan endda ændre direkte i zip-filer uden at skulle pakke ud og ind igen.

Du kan have flere vinduer åbne, og det findes på 23 sprog, heriblandt dansk.

Hvad ellers vil du vide?

Ah, hvor du kan hente det? Det kan du på muCommander.com – det er nemlig navnet på programmet: muCommander. Det er gratis software, frigivet under GNU GPL v3.

{ 1 } Comments

  1. Flemming Pedersen | 2-07-2010 at 10:41 | Permalink

    Hallo Britt !
    Den hedder nu Total Commander
    Hej.

Skriv en kommentar

Læs evt. om, hvordan du får dit billede på ved kommentaren.

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *
*