Som du nok har bemærket, er jeg super-begejstret for produktet DropBox. Jeg har det installeret på min Mac, på min Eee PC og på min iPhone.
Hvis du ikke kender Dropbox endnu, så er det en slags fil-delingstjeneste. Nah, mere præcist: Du kan dele filer med dem, du ønsker evt. via mapper, du opretter på en server på nettet. Men det helt smarte er, at du ser den server på nettet som en mappe i dit eget system. Hvis du vil flytte eller kopiere filer fra din harddisk til DropBox, så gør du det på samme måde, som du flytter eller kopierer filer imellem to mapper. Har du ikke brug for at dele filer med andre, så er det altid et smart sted at have backup af vigtige filer, eller hvis du har dokumenter, som du gerne vil have synkroniseret imellem flere computere, så gør DropBox det også automatisk.
Du får en gratis konto her: Dropbox
Hvis du ikke er hjemme, kan du nu e-maile filer direkte til din DropBox. Eller selv hvis du er hjemme, og modtager en e-mail med filer i, så er det lettere lige at sende den videre til DropBox frem for at skulle gemme filerne og kopiere dem.
Du går via tjensten Habilis. I øvrigt, hvis de ikke modtager nye tilmeldinger, når du læser dette, skal du bare have tålmodighed. Så kommer det igen.
Klik på linket Connect til DropBox, og vend så tilbage til Habilis for at se din unikke e-mail-adresse, som du fremover kan sende filer til.
Når du har forbundet Habilis til din Dropbox-konto, kan du sende filer til den unikke adresse, du får fra Habilis, og de vil dukke op i din DropBox i mappen “From Habilis”.
Vil du læse mine tidligere blogindlæg om DropBox og alle dens herligheder og muligheder?
Her får du linkene:
Gratis fildeling, synkronisering og backup via nettet til pc og Mac uden FTP
Dropbox nu til iPad (og iPhone/iPod Touch) – få adgang til dine filer alle vegne


Skriv en kommentar
Læs evt. om, hvordan du får dit billede på ved kommentaren.