Er du ved at læse en spændende bog, hvor prinsessen og prinsen i Gadgetzan omsider får hinanden? Og nu kunne du godt tænke dig at vide, hvor Tanaris er henne? (Gadgetzan er hovedstad i Tanaris, men det vidste du vel?)
Okay, det er et tænkt eksempel, men det er altid spændende at kunne følge med på kortet, når ens helt eller heltinde bevæger sig rundt i verden.
Og det kan du nu, takket være internettet og Google Earth.
Sitet her har eksisteret i nogen tid, men det var først i dag, da min ven Exlibris fortalte mig om det, at jeg opdagede det. Sitet hedder Google Lit Trips, og du finder det her: http://www.googlelittrips.org/
Selvfølgelig har de ikke alle bøger kodet ind, men det er et ganske spændende projekt.
Du skal have Google Earth installeret, og så er der ellers gratis at tilmelde sig og give en ny dimension til din næste læsning.


Skriv en kommentar
Læs evt. om, hvordan du får dit billede på ved kommentaren.