Skip to content

Svar til 75 mails på spørgsmålet “Skal jeg fortsætte med Godteposen”

Som svar på mit spørgsmål: “Skal jeg fortsætte med Godteposen eller ej” har jeg modtaget godt 75 mails, som jeg alle har besvaret enkeltvis, men der var nogle generelle ting, der gik igen, og som jeg vil svare på her også.

Der vil være en overskrift før hvert punkt, så du nemt kan springe videre til netop det punkt, der interesserer dig.


Sådan her lød min e-mail

Denne gang har jeg virkelig brug for din hjælp. Eller kort sagt:
Tweet eller jeg stopper! ;-)

Spørgsmålet er:

Skal jeg fortsætte med at skrive Godteposen?

Hver onsdag bruger jeg omkring 4-5 timer (måske mere?) på at finde
tips, skrive dem, sætte dem op, tage skærmklips, lave ugemailen,
sætte den op i Aweber, og sandsynligvis et par andre småting, jeg
lige har glemt her.

Men lige nu føles det lidt ensomt, må jeg indrømme.

Det er nemlig kun hver anden, der overhovedet åbner e-mailen. (Før
lå jeg tæt på 100 %).

Og kun 25 % klikker på ét link ud af de 11, jeg giver i hver mail.

Så noget er der galt!

Hvor?

Har I alle sammen været på ferie?

Eller er mine tips dødkedelige?

Du er meget velkommen til at skrive en kommentar til mig via
kontakt-linket i bunden, men jeg ville faktisk foretrække en
handling, der kun koster dig et enkelt klik. Naj, to, vist.

På Godteposen.com har jeg gjort det let for dig at retweete mine
tips. Der er nemlig en knap øverst i hvert tips.

Du skal bare klikke på det, og hvis du allerede er logget ind på
din Twitter-konto, kan du retweete overskrift og link direkte til
dine følgere.

Vær sød at gøre det for MINDST et tips, du synes godt om.

Hvis jeg i morgen eftermiddag, når jeg skal i gang med at skrive
tips, ser, at der stadig kun er mit eget tweet af hver tips, så
fanger jeg budskabet.

Så er mine tips kedelige, og så er der ingen grund til, at jeg
fortsætter med at kede dig med dem.

Altså pistolen for panden ;-) Tweet eller jeg stopper ;-)

Deal?

Hvorfor har så få tweeted mine tips på Twitter?

Faktisk var min email til dig og listen foranlediget af, at jeg netop havde besøgt en engelsk blog, jeg har, og hvor der er 7 abonnenter til mit nye nyhedsbrev. Og der var der mindst 2 eller 3 retweets af mine tips, trods alt. Så kom jeg til Godteposen, og der var kun mit eget tweet, på trods af mindst 100 gange så mange abonnenter.

Så det gjorde mig ret trist.

“Hvorfor gider de ikke engang lige give mig et klik?”, tænkte jeg, men min tankegang var alt for snæver.

Forklaringen fik jeg i de mange mails. Samtlige skrev, at de ikke var på eller ikke brugte Twitter.

Reklamer

Kun 2 eller 3 nævnte reklamer i mailen. Ja, det var vist kun 2 …

Jeg har altid haft reklamer i mine mails, men efterhånden giver de kun nogle få hundrede kroner om måneden, så det er spørgsmålet, om det er værd at bruge tid på at flette dem ind i e-mailen og dermed måske virke forstyrrende på indholdet.

En nævnte, at jeg ikke markedsførte mine egne bøger og produkter godt nok.

Jeg tror derfor, at jeg vil lade være med at sætte reklamer i den e-mail, du får med ugens fem tips, men til gengæld vil jeg ca. 1 gang om ugen udsende en ekstra e-mail kun med en reklame i.

Medmindre jeg glemmer det i enkelte tilfælde, vil jeg i emnet skrive “ekstra”, så du kan være indstillet på, at mailen er en reklame, og du kan derfor læse den eller slette den alt efter lyst og behov.

Jeg vil følge mit vanlige princip med kun at anbefale noget, jeg selv finder interessant, så du behøver ikke at være bange for at blive spammet.

Sommer, ferie og have

Mange har også givet udtryk for, at de brugte sommeren til at arbejde i haven, eller tage på ferie. Det er ikke højtiden for at klikke på tips ;-)

Og så er det rigtigt – jeg har taget en pause fra at skrive tips, og ligesom en bil, der står stille i lang tid, så skal der lige gang i det igen. Godteposen hoster sig i gang, får et par reparationer, og kører så forhåbentlig som smurt fremover ;-)

Linux?

En enkelt skrev, at han brugte Linux og dermed ikke havde så meget brug for Godteposen.

Faktisk er den store forskel imellem www.tips-og-tricks.com og www.godteposen.com, at Tips-og-Tricks oprindeligt mest handlede om tips til at bruge en Windows-computer, mens Godteposen tilstræber at være for alle styresystemer.

Eftersom jeg selv for flere år siden har skiftet til Mac, har jeg ikke rigtigt mulighed for at give tips til Windows længere. Jeg har hørt meget godt om Windows 7. Vista har jeg ikke prøvet, og jeg kender heller ikke noget til Windows 7. Windows 8 er under udvikling, kan jeg forstå, men jeg er holdt op med at følge med.

Men altså – uanset styresystem burde du kunne finde tips på Godteposen.

Mine hunde, killingen, babyen osv.

To mente, at den manglende interesse for Godteposen kunne skyldes, at jeg skrev om mig selv, mine hunde, min nye killing osv.

Andre skrev, at de faktisk nød at høre netop om det.

Min holdning er klar: Jeg skriver om det, fordi det er med til at give mig et forhold til dig som læser.

Jeg har faktisk igennem årene fået flere venner, som startede med “blot” at være abonnenter på en af mine ugemails.

Det ville garanteret ikke være sket, hvis jeg altid holdt mig til tørre fakts.

Så det agter jeg stædigt at blive ved med. Mailen er inddelt i afsnit med overskrifter, så folk, der ikke gider at høre om min fantastiske intelligente siameserkilling, kan bare hoppe videre til næste punkt ;-)

Men han er nu kær ;-)

Hver 14. dag eller hver måned

En enkelt foreslog, at jeg kun udsendte Godteposen hver 14. dag, og en anden sagde en gang om måneden.

Næste sommer vil jeg i hvert fald kun udsende den hver 14. dag, og jeg vil sikkert snart lave en undersøgelse for at høre, om du er intereresseret i en gang om ugen eller kun hver anden uge eller sjældnere.

Synlighed i andre browsere og links

Et par stykker havde problemer med at se siden i Internet Explorer. Den findes ikke til Mac, men selve temaet (HTM) overholder reglerne, så der er tale om individuelle browser-forskelle i, hvordan siden vises. Du kan se her, at siden validerer: http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.godteposen.com%2F&charset=%28detect+automatically%29&doctype=Inline&group=0&verbose=1&user-agent=W3C_Validator%2F1.1

En enkelt havde problemer med, at links fra mailen ikke virkede.

Jeg vil fremover slå den funktion fra hos Aweber, der gør, at jeg kan se, hvor mange der klikker på links i mailen. Måske er det der, fejlen er.

Linksne er meget enkle og af typen her:

<p>Læs resten på <a href=”http://godteposen.com/124/” target=”_blank”>http://Godteposen.com/124/</a></p>

Ingen danske tegn eller noget, så der burde ikke være problemer med dem. Det eneste, jeg kan forestille mig, er, at Awebers sporing af klik måske skaber problemer for nogen.

Slut

Jeg tror, at jeg har fået alle de ting med, som jeg noterede mig, mens jeg læste mailsene.

Tusind tak for alle jeres svar. Jeg er meget rørt over, at I har gjort jer den ulejlighed at give mig en tilbagemelding.

{ 9 } Comments

  1. Anita Osk | 6-08-2010 at 08:09 | Permalink

    Ingen tweets? Hmmm Det forstår jeg ikke, da jeg har gjort det et par gange nu.

  2. Britt Malka | 6-08-2010 at 14:14 | Permalink

    Tak, Anita :) Jeg så kun de 10 nyeste, må jeg indrømme, og så en masse, der stod nul på. De ti nyester (på det tidspunkt) havde kun mine egne tweets.

  3. Janne Kretz | 6-08-2010 at 17:14 | Permalink

    Hej Britt
     
    Jeg ser Godteposen hver gang den kommer med stor glæde, jeg bruger ikke twitter. Håber fortsat på at du vil lave Godteposen.
     
    Knuzz Janne

  4. Jørgen Vogelius | 7-08-2010 at 11:46 | Permalink

    Hej Britt.
    Jeg bruger ikke Twitter, det lader jeg Lars Løkke om.
    Men jeg bruger godteposen og har med glæde læst og anvendt dine ideer og tips, så forsæt endelig også med historier om familien.
    Med de bedste hilsner
    Jørgen Vogelius

  5. Britt Malka | 8-08-2010 at 12:12 | Permalink

    Tak, Janne :)

  6. Britt Malka | 8-08-2010 at 12:13 | Permalink

    Tak, Jørgen :)

    Lars Løkke? Han er politiker, ikke? Obama og paven er vist også på Twitter, men derudover er der mange spændende mennesker at finde der som fx John Cleese og Brent Spiner (Data) for lige at nævne to af de skøreste.

  7. Henrik Blunck | 9-08-2010 at 04:58 | Permalink

    Jeg erkender, at jeg har været for sløv med retweets, men gør nu mere ud af at dele dem med mine followers på Twitter. Nok mest fordi jeg så Godteposen i Firefox, som jeg også bruger min engelske Twitter profil i, hvilket afstedkom en del misforståelser.
    Men nu er der kommet system i det. Godteposen ses i Opera, hvor jeg også har min danske Twitter profil, mens Chrome bruges til Prime Tweeter.
    På den måde burde jeg kunne bidrage med at skabe lidt ekstra trafik nu hvor jeg er blevet mere opmærksom på, at du også målte succesen på antallet af retweets.
    PS: Lad det være sagt med det samme. Ganske som Tips & Tricks kom på det helt rigtige tidspunkt, og åbenbart også stadig er velbesøgt, så er Godteposen kommet til verden på det helt rigtige tidspunkt hvor det OS-fri er populært, og hvor det netop er online løsninger der præger det folk bruger.
    PPS: Hvis den grafiske editor forsvandt ville jeg nok også selv begynde at dele tips. Men jeg har døjet med FireFox under Windows med at få indlæg udgivet – og de gange jeg har skrevet noget har selv ikke Lazarus kunne genoprette teksten pga. den grafiske brugerflade i editoren.
    For at gøre en lang historie kort: tak for en god side, og reklamerne må kunne give mere efterhånden som flere kommer over fra Tips & Tricks. :-)

  8. Britt Malka | 9-08-2010 at 05:04 | Permalink

    Tak for dit svar, Henrik. Jeg bruger selv Ecto (offline blogredigering), så jeg har ikke haft problemer med den grafiske editor, men jeg mistænker, at det er vores "kære" webhotel, der giver problemer. Vi skal snart i gang med endnu en flytning (suk), denne gang til Hostgator, som alle synes at rose. Dreamhost var alle tiders, indtil de begyndte at give gratis hosting til blogs.

  9. Henrik Blunck | 9-08-2010 at 06:01 | Permalink

    Det er faktisk forbavsende, at Dreamhost gider gå ind på det marked… ;-)
    De fleste, som ønsker sig en gratis blog, vil ellers normalt vælge en Blogger-løsning som jeg skrev om i artiklen på Netpenge.info med titlen: "<a href="http://netpenge.info/771/blogning-pa-blogger-com-er-blevet-endnu-sjovere/">Blogning på Blogger.com er blevet endnu sjovere</a>".
    Det er et kæmpe arbejde med den slags flytninger så jeg føler med jer.

Skriv en kommentar

Læs evt. om, hvordan du får dit billede på ved kommentaren.

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *
*